Om havnen
Historien om Espergærde Havn
Historien om Espergærde Havn begyndte i 1879, da byens fiskere samledes for at diskutere mulighederne for at anlægge en landingsbro. Nabofiskerlejerne i Humlebæk, Sletten og Snekkersten havde allerede fået deres egne havne, mens fiskerne i Espergærde stadig måtte trække bådene på land eller lægge til ved en simpel vase.
En landingsbro ville være et stort fremskridt, men drømmen var at etablere en rigtig havn. Allerede i 1880 blev den eksisterende “Frederik Jensens Vase” forlænget og udvidet, hvilket markerede begyndelsen på Espergærde Havns udvikling.
1898
1905
1945
1975
I DAG
Fra landingsbro til havn
Anlæggelsen af en rigtig havn krævede flere penge, end fiskerne selv kunne skaffe. Derfor begyndte man at samle midler ind fra landliggere og offentlige myndigheder, ligesom der blev arrangeret skovfester for at finansiere arbejdet. Fiskerne bidrog desuden med obligatoriske, ulønnede arbejdsdage.
I løbet af de følgende tre år blev landingsbroen gradvist udvidet og udviklede sig til det, vi i dag kender som søndre mole. I 1883 begyndte man officielt at omtale anlægget som en havn frem for en bro.
Havnen udvides i begyndelsen af 1900-tallet
Den oprindelige havn viste sig hurtigt at være for lille til fiskernes behov. I 1902 besluttede man derfor at flytte nordre mole længere mod nord, og ved udgangen af 1904 stod den udvidede havn færdig.
Arbejdet blev ledet af havnens daværende formand, sagfører Valdemar Nielsen, som boede i Villa Strandhøj. Han spillede også en vigtig rolle i lokalområdets udvikling og tog senere initiativ til blandt andet etableringen af vandværk og gasforsyning.
Kampen mod sandet
Et tilbagevendende problem gennem havnens historie har været tilsanding. Allerede fra 1909 forsøgte man at skaffe penge til at forlænge søndre mole for at begrænse mængden af sand, der samlede sig i havnebassinet.
Det lykkedes først i 1918 at gennemføre forlængelsen, men problemerne fortsatte. I 1924 måtte søndre mole repareres, samtidig med at nordre mole fik cementbelægning.
Trods forbedringerne krævede havnen fortsat regelmæssig sandpumpning. Det var en betydelig økonomisk udfordring for fiskerne, og gennem årene trådte både Tikøb Kommune og Helsingør Kommune til for at dække underskuddene.
Fiskehandel og livet på havnen
Fiskeriet var i mange år omdrejningspunktet for livet på Espergærde Havn. Den første fiskehandel blev etableret af fisker Jørgen Larsen i et hus på hjørnet af Strandvejen og Mørdrupvej. Han havde desuden et hyttefad ved søndre mole.
Hans søn, Ole Larsen, videreførte forretningen og fik i 1928 tilladelse til at opføre en lille salgsbod på havnepladsen. I 1945 overtog fiskehandler Helmuth Jensen forretningen, som han udvidede i 1955. Fra 1980 har forretningen været på skiftende hænder.
I 1939 åbnede Johannes Nielsen, også kendt som Tokosten, den konkurrerende fiskeforretning “Flaaden” ved søndre mole. Forretningen blev drevet af fisker Aage Petersen fra 1946 til 1951, hvorefter Svend Jensen overtog og i 1953 opførte en fiskehandel på selve molen.
I 1974 overtog Helmuth Jensen også denne fiskehandel, men lukkede den kort tid efter.
Fra fiskerihavn til lystbådehavn
Gennem årene blev der også gjort flere forsøg på at etablere færgefart mellem Espergærde og den svenske ø Hven. I 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne forsøgte skibsreder Louis Grau fra Snekkersten at oprette en færgerute, men uden varig succes.
I 1975 gjorde skibsreder Svend Hansen endnu et forsøg. Planerne blev blandt andet vanskeliggjort af de svenske myndigheders krav om, at færgeselskabet skulle betale for driften af en toldstation på Hven.
Samtidig begyndte erhvervsfiskeriet gradvist at forsvinde fra Espergærde. I 1952 var der blot 10 erhvervsfiskere tilbage, og i 1980 var antallet faldet til fem. I løbet af 1980’erne ophørte det sidste erhvervsfiskeri.
Siden da har Espergærde Havn udviklet sig til en havn for fritidsfiskere og lystsejlere, hvor den maritime historie stadig er en vigtig del af havnens identitet.